Sådan bliver du optaget på Gymnasiet

Du kan komme ind på gymnasiet lige efter 9. klasse, hvis du har folkeskolens afgangsprøve i fagene  
               dansk (skriftlig og mundtlig prøve)  
               matematik (skriftlig og mundtlig prøve)
               engelsk (mundtlig prøve)
               tysk eller fransk (mundtlig prøve)
               fysik/kemi/biologi (mundtlig prøve)  

Du kan også komme ind efter 10. klasse. Det kræver, at du i 10. klasse har undervisning i dansk, engelsk og matematik, og du skal også have enten folkeskolens afgangsprøve eller 10. klasse prøve i de tre fag efter 10. klasse. Desuden skal du aflægge prøve i fysik/kemi/biologi og tysk eller fransk, hvis du ikke allerede har klaret afgangsprøven efter 9. klasse. Hvis du går op til 10. klasse prøven, skal du til både mundtlig og skriftlig prøve i engelsk og tysk eller fransk
.

Uanset om du kommer fra 9. klasse eller 10. klasse, skal du have en uddannelsesplan, der viser, at det er gymnasiet, du vil ind på. Hvis din skole eller Ungdommens Uddannelsescenter har indstillet dig til en optagelsesprøve, må du afvente resultatet af denne.  Du skal også huske at søge rettidigt og anvende Undervisningsministeriets ansøgningsskema.

Opfylder du ikke umiddelbart kravene, kan det godt være, du alligevel kan blive optaget. Du er altid velkommen til at kontakte Hobro Gymnasium.  

Du skal bestemme dig, før du optages
Inden du udfylder ansøgningsskemaerne skal du have taget stilling til tre ting:

  • hvilket sprog, du vil have ud over engelsk. Skal det være en fortsættelse af det sprog, du har haft i 9. klasse (tysk eller fransk) eller vil du prøve et nyt sprog (fransk, italiensk, russisk eller spansk) ?

  • om du vil have billedkunst eller musik i 1.g

  • Du skal endvidere tilkendegive, hvilken studieretning du påtænker at vælge. Det endelige valg af studieretning sker ved juletid i 1.g. 

Ansøgningsskema
Skema kan hentes her. Du kan få hjælp til at udfylde skemaet på din egen skole, og du er også velkommen til at kontakte
Hobro Gymnasium.  



Sådan bliver du optaget på gymnasiet Sådan bliver du optaget på hf-kursus
Gymnasiet: Grundforløb, studieretninger og valgfag Hf: Tværfaglighed og valgfrihed
Studieretninger fra 2006  Dagligdagen i 1. hf
Valgfag på gymnasiet
Dagligdag i 1.g Viden og trivsel
Til oversigt over oplysningsmateriale