Sådan bliver du optaget på det to-årige Hf-kursus

Du skal have afsluttet 10. klasse i folkeskolen (eller have gennemført en undervisning, der svarer til undervisningen i folkeskolens 10. klasse) og have udarbejdet en uddannelsesplan.

Du skal have aflagt folkeskolens 10. klasse-prøve i
a) dansk (skriftlig og mundtlig del),
b) matematik (skriftlig og mundtlig del), og
c) engelsk (skriftlig og mundtlig del).

Du skal have aflagt folkeskolens afgangsprøve i fysik/kemi/biologi/geografi eller folkeskolens 10. klasse-prøve i fysik/kemi/biologi.

Du skal have aflagt folkeskolens afgangsprøve eller folkeskolens 10. klasse-prøve i tysk eller fransk (mundtlig prøve samt, hvis du har aflagt 10. klasse-prøve, en skriftlig prøve).

Ansøgningsskema

Du skal søge om optagelse senest den 15. marts på et ansøgningsskema udarbejdet af ministeriet. Skemaet kan du hente her. Hvis din skole eller Ungdommens Uddannelsescenter har indstillet dig til en optagelsesprøve, vil optagelsesprøven finde sted på det hf-kursus, du søger ind på.

Hvis særlige forhold eller kvalifikationer gør sig gældende, vil du kunne optages på et 2-årigt hf-kursus, selv om du ikke umiddelbart opfylder optagelsesbetingelserne. Du vil så blive indkaldt til en samtale med studievejlederen på Hobro Gymnasium & Hf og evt. komme til optagelsesprøve.

Sådan bliver du optaget på gymnasiet Sådan bliver du optaget på hf-kursus
Gymnasiet: Grundforløb, studieretninger og valgfag Hf: Tværfaglighed og valgfrihed
Studieretninger fra 2006  Dagligdagen i 1. hf
Valgfag på gymnasiet
Dagligdag i 1.g Viden og trivsel
Til oversigt over oplysningsmateriale