EXCEL

Dette materiale sigter på brugerkurset i 1g og 1hf. Materialet er opbygget med øvelser.

Øvelse 1: Tænd og start

Tænd PC’en, log så vidt muligt på som dig selv og start Excel.

Som i Word er der en menu-linie og nogle værktøjslinier.

Så kommer formel-linien.

Bemærk, at skærmen består af en række tern. Vi har altså kolonner og rækker.

Kolonner har bogstaver som navne, og rækkerne har tal som navne.

Nederst på skærmen står der Ark1 o.s.v. Det er fordi der er lagt en række regneark ovenpå hinanden – vi vil kun arbejde med Ark1.

Nederst på skærmen og til højre på skærmen er der en rulleskakt.

Øvelse 2: Felterne

Skriv Søm i feltet A1.

Skriv Skruer i A2

Skriv 1200 i B1

Skriv 1580 i B2

Skriv I alt i A4

Nu vil vi have Excel til selv at skrive 2780 i B4:

Skriv =b1+b2 i feltet B4 – og tryk enter

Bemærk at der skal = foran formler og man behøver ikke at skrive store bogstaver ved feltnavnene.

Flyt den sorte felt-ramme op på feltet B4 og se, at hele formlen kan læses i formel-linien.

Skriv 1045 i B1 og klik på Enter. Hvad skete der?

Det er DET hele regneark-tanken går ud på: man skal aldrig regne selv og ændringer opdateres.

Øvelse 3: En lille regning

Slet, så regnearket er tomt. Skriv nedenstående:

Hvad skal der stå i B9 og B10? (Se på næste side, hvis du ikke ved det.)

I B9 skal der stå =(B3+B4+B5-B7)*0,25 og i B10 skal der stå =B3+B4+B5-B7+B9

Øvelse 4: sidehovede/sidefod

Sidehovede er pladsen øverst på hvert ark og sidefod er pladsen nederst på hver ark. Nu vil vi placere sidenummerering nederst på alle vore sider:

Klik på Filer i menu-linien.

Klik på sideopsætning

Klik på sidehoved og sidefod

Nede ved sidefod klikkes på den lille pil ude til højre.

Klik på side 1 og OK

Nu er alle sider nummeret.

Klik på Vis udskrift i standard-værktøjslinien for at se hvordan siden vil se ud på papir.

Øvelse 5: gem og hent

Når du navngiver dine dokumenter, skal du undlade at bruge punktum i navnet! Gem tit og altid før du printer.

Gem nu dit dokument på dit personlige drev.

De relevante gemmesteder på skolen er:

 

A: diskettedrevet

 

C : fastdisken lige ved siden af dig. Her er det dumt at gemme, du sidder måske ved en anden PC når du skal arbejde videre.

P: elevernes og lærernes personlige drev

H: holdenes drev. Her lægges filer, andre på holdet skal kunne læse. Her kan lærerne lægge filer til sine elever. De lægges i klassernes egne mapper (3.a hedder 98a). 

Øvelse 6: Kopier

Markér cellerne A1-B10

Klik på kopier i Standard-værktøjslinien Det kopierede ligger nu i Udklipsholder!

Placér markøren på E9

Klik på Sæt ind

Placér markøren på F17. Bemærk, at cellereferencerne er ændret – og det ønskede vi også!

Udklipsholder er fiks, da det man klipper eller kopierer til udklipsholder kan sættes ind både i Excel, men også andre steder såsom i Word.

Øvelse 7: lås celle-reference

I øvelsen ovenfor så vi, at når celler flyttes, ændres referencerne. Det er vi ikke altid interesseret i. Man kan låse referencer ved at skrive $ foran:

Slet, så regnearket er tomt.

Skriv som på næste side:

Skriv =B4*B1 i C4

Placér markøren på C4

Klik på kopier i Standard-værktøjslinien Det kopierede ligger nu i Udklipsholder!

Placér markøren på C5

Klik på Sæt ind – Nu står der 0!

Der står 0 fordi du ganger med det tomme felt B2

Placér markøren på C6

Klik på Sæt ind – Nu står der #VÆRDI!

Der står #VÆRDI! fordi du ganger med Pris

Vi skal altså sikre os, at i formlerne i C5 og C6 SKAL der ganges med indholdet af B1. Vi må sikre os, at 1-tallet i B1 bliver stående.

Slet indholdet af C5 og C6

Skriv =B4*B$1 i C4

Kopier indholdet af C4 til C5 og C6 – NU bliver det rigtigt!

Udfyld D4 med en passende formel og kopiér denne til D5 og D6

Øvelse 8. Celleformat

Nu vil vi ændre cellernes formater, så momsen står som 25% og prisene er i valuta:

Placér markøren på B1

Klik på Formater i menu-linien.

Klik på Celler

Vælg procent og klik på OK

Markér cellerne B4-D6

Klik på Formater i menu-linien.

Klik på Celler

Vælg valuta og klik på OK

Læg mærke til, at man kan vælge alle mulige formater her.

Bemærk i øvrigt at mange at redigeringsfaciliteterne i Excel er de samme som i Word, se Word-materialet. 

Ca. som ovenstående ser skærmen ud, når man starter programmet Excel.

Øvelse 9. Tegne en graf udfra et givet datasæt

Indskriv nedenstående data. Der er tale om diameter og vægt af kirkeklokker i Saint Patrick’s Cathedral i Dublin. Der måles i tommer og pund.

Markér dem.

Vælg diagram i Indsæt(eller klik på ikonen i værktøjslinien)

Vælg xy-punkt.

Vælg 1. undertype.

Klik på Næste.

Klik på Næste.

Udfyld med diagramtitel m.m.

Klik på Næste.

Klik på Udfør.

 

Nu kan diagrammet flyttes rundt på arket - og man kan ændre i opsætningen.

Øvelse 10. Tendenslinier

Med udgangspunkt i ovenstående øvelse vil vi tegne tendenslinier. 

Nu skal tendenslinien laves:

Klik på et af punkterne med højre musetast.

Vælg Tilføj tendenslinie.

Vælg en af disse, f.eks. eksponentiel.

Klik på OK

Højreklik på linien og vælg Formatér tendenslinie.

Klik på Indstillinger.

Klik på Vis Ligning i diagram.

Flyt ligningen lidt væk fra grafen, så det ser pænt ud.

 

Sidst ændret 30. september 2002/EH