Rektor Birger Axens tale til hf- og gymnasiestudenter ved Dimissionen 23. juni 2006

Heldet og lykken 

Kære HF-studenter og Gymnsie-studenter! 

Forleden kunne man i en avis se en vittighedstegning, der viste en benovet student stå med hue på hovedet og rose i hånden på trappen til gymnasiets hovedindgang, mens euforiske Mor og Far med flag og kamera i hænderne tiljublede ham, og Farmand udslyngede følgende lykønskning i dagens anledning:   

Tillykke med huen Sønnike!Mor og jeg synes, du skal have en gave for din store indsats, og vi er blevet enige om, at du skal arve alle vore ambitioner.
Hvad siger du så? Er du ikke glad?
Nu kan du både blive jurist, kirurg, top embedsmand, professionel fodboldspiller eller jordemoder.
Det er godt nok nogle gamle ambitioner, men de har aldrig været brugt! Smil så for Søren! 

Jeg er ikke i tvivl om, at I har fået mange lykønskninger i disse glade eksamensdage, jeg overlader det trygt til de tilstedeværende selv at afgøre, om nogle af gaverne rummer gamle forældre ambitioner eller andre af gaverne skulle være pakket ind i forældre ambitioner.  

I dag skal I også alle sammen have min oprigtige lykønskning med det resultat, I nu har opnået, hvad enten det skyldes held eller slid… eller måske en kombination af disse..  

Her på den tilstundende Sankt Hans aften glæder vi os oprigtigt på jeres vegne, og det er forståeligt, at følelsen af at have fuldendt den uddannelsesopgave, som I mere eller mindre målbevidst satte jer for at klare for to eller tre år siden, fylder jer og jeres familier med berettiget glæde i disse dage.  

Med alle lykønskningerne til jer følger der med garanti vor ofte anvendte formulering i den slags situationer, nemlig formuleringen ”held og lykke”; med det mener vi vel, at jeres videre tilværelse må byde på lyse, gode stunder uden, at I dog forventes at indfri enhver forældreambition, som  omtalt i vittighedstegningen. 

Har I haft mulighed for at se en af forårets hotteste film, ”Matchpoint”, Woody Allens nyeste film, vil I samtidig vide, at denne to-ledede dagligdags lykønsknings formulering ”held og lykke” netop adskilles i denne film, hvis hovedtema er, at man ikke på samme tid kan blive tilsmilet af begge begunstigelser: ”heldet og lykken”. 

Filmen fokuserer på heldet, og i filmen sker det på bekostning af lykken. Tilværelsen får i filmen karakter af et tennisspil, der som bekendt kan spilles hårdt, blødt, langsomt, hurtigt, skånselsløst eller med omtanke for modspillerens muligheder.  

Filmen tager udgangspunkt i det øjeblik i en tenniskamp, hvor bolden klipper nettet, gør et hop og roterer i luften for at lande på den ene - eller den anden side af nettet. Heldet afgør i et splitsekund, om denne uforudsigelige bold falder på den rigtige eller den forkerte side af nettet, og på den måde på symbolsk vis bliver afgørende for en persons livsbane i filmen.  

For filmens mandlige hovedperson udvirker heldet, at bolden lander på den rigtige side af nettet – også i overført betydning  – og hans glamourøse tilværelse kan fortsætte - på bekostning af lykken. 

Det er så filmens påstand, som jeg ikke nødvendigvis deler til fulde, at menneskers skæbne afgøres ved et tilfælde og tager form i et enkelt øjeblik. Vi kan udvikle alle mulige tanker og planer, tro på noget overnaturligt, noget religiøst eller hylde politiske ideologier. Der er intet system, påstår filmen, alt på livets vej er vilkårligt og  beror på minimale detaljer: mon du er heldig i din tilværelse? – bliver det altdominerende spørgsmål. 

Mod filmens slutning modtager det nyfødte barn da også en lykønskning, der adskiller ”held og lykke”: barnet ønskes held snarere end lykke, da man ifølge filmen ikke kan opnå begge dele. 

Men hvad er så lykken? Hvem vil ikke gerne finde lykken? Lige meget hvad vi gør, lige meget hvem vi er, så ønsker vi alle at finde lykken og allerhelst som en varig tilstand. 

Den moderne, medie-orienterede og kommercielt fikserede verden bidrager stærkt til, at lykken for os får præg af noget materielt, glamourøst, æstetisk og varigt, noget, som kan efterstræbes og erhverves. 

Vi har en illusion om, at når eksamen er bestået, og huen er erhvervet, gælden er betalt,  bilen er købt, eller forfremmelsen på jobbet er i hus, så bliver vi lykkelige. Sådan er det langt fra altid. Vi lever efter et kulturelt værdi sæt, og når vi har nået de mål, der er indeholdt heri, forventer vi at blive tilfredse, at få indfriet forventningerne om den lykkelige tilstand. 

Tit sker det modsatte. Efter den lange tur op mod toppen af bjerget kan det være svært at forstå, at man ikke bliver lykkelig af at stå der. Måske bliver man oven i købet urolig ved tanken om at skulle omstille sig til den nye tilstand, man er kommet i: har man søgt lykken i form af et nyt job eller en ny partner, mister man jo den tidligere tilstand med alt, hvad den indebar af velkendthed og tryghed. Vi må sande, at i jagten på lykken vil vi ofte opleve det modsatte af det, som vi søgte. 

Lykken er som en sommerfugl, der, når den forfølges, altid er lige udenfor din rækkevidde, men hvis du sætter dig ned, måske vil lande på dig. 

Men hvad er lykke? I løbet af de seneste generationer er der sket en eksplosiv udvikling i interessen for begrebet lykke. Slår man op i det gode gamle Salmonsens Konversationsleksikon, der blev udgivet i årene mellem de to verdenskrige, finder man ikke et ord om lykke. 

Forsøger man sig med søgemaskinen ”Google”, får man intet mindre end 77 millioner hits med ordet ”happiness”. Lykkeforskning og lykkestudier – ja, det er der faktisk noget, der hedder – dyrkes seriøst i større udstrækning end nogensinde tidligere og værdsættes ikke mindst af politikere, økonomer og statistikere. 

Hvilke parametre ligger der f.eks. til grund for, at danskerne i alverdens ”lykke undersøgelser” næsten altid kommer ud som verdens lykkeligste befolkning? Der forskes på livet løs, og både i Europa og i USA vil man på de fleste større universiteter kunne tage en ph.d. grad i emnet lykke, og Springer forlaget udgiver oven i købet et videnskabeligt tidsskrift med titlen ”Journal of Happiness Studies”. 

Hjerneforskeren siger, at problemet med et begreb som lykke er, at det er meget svært at definere. Lykke er en kompliceret størrelse, som ikke hører til et bestemt sted i hjernen. Uanset om det er den stille lykke eller den store jublende følelse, så drejer det sig ifølge neurologerne om aktivering af nervebaner i hjernen. 

Lykke har primært at gøre medpåvirkning af det område i hjernen, der hedder det limbiske system. Det stimulerer til en subjektiv oplevelse af velbehag, og det giver os en følelse af lykke. Dybest set er det ren kemi, som opstår på baggrund af de ting, vi hver især har i os, og som vi oplever.  

Det er historisk og kulturelt interessant og tankevækkende, at stræben efter lykke (the pursuit of happiness) er formuleret eksplicit i indledningen til Den Amerikanske Frihedserklæring fra 1776:

”Vi holder disse sandheder som åbenbare: alle mennesker er skabt lige, at de af deres Skaber er begavet med visse uafviselige rettigheder, og blandt disse er Livet, Friheden og retten til at stræbe efter Lykken.” 

I datidens samfund var stræben efter lykke snarere associeret med det at vinde fodfæste, få mad på bordet og at overleve og derfor milevidt fra vore dages kommercielle og glamourøse lykke betragtninger. 

I vore dages optik er jagten på lykke netop det modsatte af oplevet lykke. Jo mere du maser med lykken, desto sjældnere vil du føle, at du oplever den. Den smukke, men skrøbelige sommerfugl smutter dig af hænde. Lykken er svær at finde og endnu sværere at fastholde, den minder faktisk om et stykke vådt sæbe, der smutter, netop som man har det. 

Den tyske forfatter Heinrich Heine ser lykken som en forfløjen kvinde skikkelse:
Lykken – en løs, letsindig frøken,
Altid på farten, aldrig bunden;
Hun stryger rask sit hår fra panden,
Et kys måske – og er forsvunden. 

Lykken er ikke noget vildt, eksotisk og fremmed, den findes meget i hverdagen og i nærheden.  

Og ingen har vel mere uforglemmeligt for os danskere beskrevet hverdags livets lykkestund end forfatteren Benny Andersen i det folkekære digt om Svantes lykkelige dag, hvis pris vi alle elsker at synge. Formidlingen af denne lykkestund i hverdagen sker med lidt jysk underdrivelse, hvor mor-genstunden, blomsterne, fuglene og bierne samt nøgne Ninas sang i badet emmer af uforglemmelig, beskeden hverdags lykke:
Lykken er ikke det værste, man har,
Og om lidt er kaffen klar. 

Oftest er man mest lykkelig, når man ikke ved det. I kender det selv: I har ikke et øjeblik spekuleret på, om I var lykkelige i den pågældende situation, det er kun, når man tænker baglæns, at det bliver helt klart: jo, dér var jeg da rigtignok lykkelig, da hun kyssede mig i måneskinnet ved Parentes-festen! 

For lykken er jo en sjov fætter, der forstyrrer sig selv i samme sekund, man bliver bevidst om den, og den dukker op som ord. Lige i det øjeblik risikerer man jo at miste den, det våde sæbestykke smutter! Sommerfuglen flagrer videre! 

Lykken er jo også at tage udfordringer og opgaver på sig. Lykken er at gøre det, man vil, og ville det, man gør! Der ligger lykke i at gøre lykkelig. 

I et interview i forbindelse med den nye danske film ”Lotto”, der jo kombinerer lykke begrebet med et åbenlyst moralsk aspekt, påpeger skuespilleren Søren Pilmark, I ved ham med DSB – Harry,  betydningen af også at opleve fiasko her i livet, hvilket for ham sætter lykken i et særligt perspektiv: 

”Det er jo i bund og grund fiaskoerne, der udvikler os. Det er dem, der giver os grobund for vore succeser. Det er jo ikke vigtigt, om man træder forkert – det gør alle en gang imellem – men om man forsøger at træde rigtigt. 

Fiaskoerne sætter tingene i relief: det er dem, der gør, at man bliver glad for succeserne. Ellers var det da lige meget. Det er vekselvirkningen, der er vigtig.
Lykkelig er man jo kun sporadisk, glimtvis. 

Man slår sig på livet, hvis man tror, det kun handler om at være lykkelig, fordi der er så meget fokus på det at være lykkelig. Man skal tværtimod være levende, og når man er levende, så handler det også om at turde mærke, når livet gør ondt.  

Det kommenterer Johannes Møllehave så udmærket:
”For mig handler livet ikke så meget om længde, det er mere et spørgsmål om intensitet - det at livet kan bruges. At man er lykkelig for hver eneste dag. Jeg vil gerne leve, men ikke bare overleve. Lykken er ikke, at livet lykkes, men lykken er det, som vi kommer ud for. Lykken er at være glad for den, du er, hvor du er.”  

Og det er jo en fantastisk og positiv evne at besidde – og værd at fremelske, hvis I ikke allerede kender til den. Denne evne illustreres også så fint af Storm P. historien om en mand, der er på vej ind på en restaurant, efter at han netop har læst spisekortet ude på gaden, mens han henrykt siger:
Herligt – nu har jeg gået og glædet mig til hornfisk – og så står den på rødspætter! 

Man kan blive skuffet i livet over, at det ikke går, som man har forventet, og man kan blive fornøjet som manden her. Gik alt, som man forventede, ville det være kedeligt. Gik intet, som man ventede, ville det være frustrerende. 

Derfor skal I også tro på det, som I giver jer i lag med, den største fornøjelse her i livet kan være at gøre det, som folk siger, man ikke kan. Det blev bl.a. levendegjort forleden aften i et kort indslag i TV-Avisen, hvor en kvindelig HF-kursist bestod HF-eksamen om formiddagen efter at have født et barn om morgenen, så hun fik udleveret både hue og baby efter sidste karaktergivning. Intervieweren spurgte: Hvordan kan det lade sig gøre? Og svaret faldt prompte: Man skal blot tro på det! 

Og sådan gik det også, da frøungerne skulle deltage i en løbekonkurrence, hvor målet var at nå toppen af et højt tårn. Mange mennesker havde forsamlet sig for at følge løbet og heppe på deltagerne…og så gik starten. 

Ærlig talt, der var ikke mange af tilskuerne, der troede på, at frøungerne kunne nå toppen af tårnet.
Det er alt for svært, de kommer aldrig derop, der er ikke en chance for, at det lykkes, tårnet er for højt! Lød det.
Og frøungerne begyndte at falde fra én efter én, undtagen dem som klatrede højere og højere op.
Igen lød det fra tilskuerne: Det er alt for svært! Ingen vil klare det!
Flere af frøungerne blev trætte og gav op. Til slut havde alle opgivet klatringen undtagen én frøunge, som efter en stor indsats nåede toppen som den eneste.
De andre ville gerne vide, hvordan han havde klaret den kæmpe præstation, men da viste det sig, at vinderen var døv!

Og den morale er enkel: Lyt ikke til pessimistiske og negative mennesker, der tager dine drømme fra dig, tænk over ordenes kraft, fordi alt hvad du hører og læser påvirker dine handlinger. Vær døv når nogen fortæller dig, at du ikke kan fuldføre dine drømme! 

Tak for den tid vi har kendt hinanden her på skolen, tak for herligt samvær, for arbejde og sjove stunder, for smil og nik i dagligdagen.  

I skal nu videre i tilværelsens tenniskamp – om jeg så må sige, og jeg ønsker jer en rigtig god kamp med ”held og lykke” i ordenes oprindeligste betydning. 

 Jeg håber ikke, at I kun vil spille ”på nettet”, hvor heldet bliver den udslagsgivende faktor, men at medmenneskelig indsigt og engagement, fleksibilitet og indsigt kommer til at præge jeres egne kampe. Kæmp for jeres mål…og bevar jeres drømme under kampen. 

Med disse ord dimitterer jeg jer som Hf-studenter og Gymnasie-studenter årgang 2006!